We ask you to sign up for the ceremony via this link: 

https://events.au.dk/inmemoryofwulfkansteiner

Official obituary (in Danish, see the Memory Studies Association for an obituary in English):

Nekrolog:
Wulf Kansteiner, 1964-2025.

Professor i Historie, Wulf Kansteiner, er afgået ved døden d. 8. august, d.å. Med professor Kansteiners død mister ARTS ved Aarhus Universitet en af sine stærke forskere med internationalt gennemslag, en inspirerende foredragsholder, en populær og engageret underviser samt en god kollega.

Som tysker voksede Wulf Kansteiner op i Dortmund. Efter sin Abitur i 1983 begyndte han at studere historie og tysk litteratur ved Ruhr-Universität Bochum. Han rejste tidligt til USA, hvor han fik en BA och en MA i historie ved UCLA og en PhD ved samme universitet i 1997. Her specialiserede han sig i Holocausthistorie som elev af Saul Friedländer. Han var assistant professor  ved universiteterne Tennessee at Chattanooga 1997-98, siden Kent State University 1998-1999. Han var post doc ved The Ohio State University i 1999-2000 og fik samtidig fast ansættelse først som assistant professor i historie og judiske studier på Binghamton University i 1999 og fra 2006 som associate professor samme sted. Derudover fungerede Wulf Kansteiner i fem semester mellem 2006 og 2013 som visiting professor ved Zentrum für Geschichte des 20. Jahrhunderts ved Friedrich-Schiller Universitetet i Jena, hvor han arbejdede sammen med Norbert Frei.

Wulf stiftede familie i USA med sin ligeledes tyske hustru Sonja. I 2014 valgte familien at vende tilbage til Europa, da Wulf fik ansættelse som lektor i Historie ved Aarhus Universitet. Over for venner i USA gav Wulf udtryk for at landet ikke længere var det land han havde forelsket sig i,da han kom dertil som 20-årig. I 2015 blev han udnævnt til professor MSO og i 2023 blev han full professor i historie på AU.

Wulf vedblev frem til sin død med at være internationalt anerkendt og efterspurgt som holocausthistoriker, men også europæisk efterkrigshistorie, historiebrug og kollektiv erindring var centrale forskningsfelter i hans virke. Med bogen In Pursuit of German Memory (2006) markerede han sit særlige fokus på mediernes centrale rolle i den kollektive konstruktion af fortiden. Som erindringsforsker har han præget dette felt fra dets gryende start til i dag, hvor det er en stærk og interdisciplinær videnskab med etablerede fagtidsskrifter og årlige konferencer. Hans betydning i denne udvikling kan næppe overvurderes. I 2006 var han en af initiativtagerne til etableringen af disciplinens flagskib, tidsskritet Memory Studies, i hvis redaktion han fortsatte frem til sin død, og i perioden 2022-2025 var han medlem af præsidiet i Memory Studies Association efter i mange år at have siddet i bestyrelsen.

Hans lange publikationsliste dokumenterer ham som en ambitiøs og hårdtarbejdende akademiker, og hans tekster vidner om en uortodoks og syle skarp analytiker, der igen og igen finder alternative vinkler og nye perspektiver på etableret stof. Hans 2002 artikel “Finding Meaning in Memory: A Methodological Critique of Collective Memory Studies” brød således nye veje i erindringsstudierne og er citeret tusindvis af gange i faglitteraturen. Også på konferencer og kollokvier viste han sig som en fremragende foredragsholder og som en enestående skarp debattør, der med både humor og vid altid var i stand til at præge en faglig diskussion positivt. Original og til tider provokerende, men altid med varme og et åbent sind.

På Aarhus Universitet brugte Wulf generøst sit store internationale netværk til at understøtte lokale aktiviteter og kæmpe for at verdensvende forskningen. Han deltog sammen med Hans Lauge Hansen i Horizon 2020 projektet UNREST (2015-18) og demonstrerede sin nysgerrighed for nye metodologiske udfordringer og indsigter i Velux projektet ”SoundTrak: Sound of War – The Memory of World War II in Taiwan, East Germany, and Denmark, 1945-2015), i samarbejde med Andreas Steen (2019-25). Han redigerede bl.a. værket Agonistic Memory and the Legacy of 20^th Century Wars in Europe, sammen med Stefan Berger (2021), en bog, de færdiggjorde under Corona. Ved sin død var han engageret i at redigere The Oxford Handbook of History and Memory i samarbejde med Christina Morina. I perioden 2017-23 var han formand for bestyrelsen i fakultetsforskningsprogrammet Uses of the Past, og i perioden 2023 og frem til sin død medlem af styregruppen i forskningscentret UPAST, Memory and Heritage Center. Som led i dette arbejde har han medvirket til at hente mange internationale gæster til AU, bl.a. Saul Friedländer, Aleida Assmann og Ann Rigney.

Wulfs – og Sonjas – tilværelse i både USA og Danmark var præget af, at de var akademiske migranter blandt andre akademiske migranter. De var begge mere end villige til at hjælpe nye internationale kollegaer, og delte generøst ud af deres viden om det, der var relevant for en international karriere – også de ikke-akademiske aspekter. Det samme perspektiv prægede Wulfs akademiske arbejde med internationale synspunkter på tysk historie, et perspektiv, der virkede lige så provokerende som inspirerende.

Som underviser var Wulf vellidt af de studerende, der satte pris på hans entusiasme, hans vilje til at hjælpe dem med at tackle politisk svære emner og hans engagement i deres tanker. Hans kurser om erindringshistorie var et vigtig og tilbagevendende indslag i undervisningen i historie på alle nivauer, et forhold, som har sat et afgørende præg på afdelingens profil. Hans engagement i undervisning kom også til udtryk i hans indsats for at undervise på dansk. Allerede ved Binghamton tiltrak hans kurser om Holocaust hundredevis af studerende og han fik en udmærkelse som excellent underviser her i 2006. Også forskeruddannelsen har haft stor glæde af hans engagement. Han var leder af forskeruddannelsen ved Binghamton og fortsatte med at begejstre ph.d.-studerende på AU, både som lokal vejleder og som deltager i det internationale forskeruddannelsesprogram inden for erindringsstudier, Mnemonics.

Blandt Wulfs samarbejdspartnere og kolleger på tværs af fakultetet efterlader hans død et meget stort tomrum. Hans altid gode humør, hans kærlige og lattermilde væsen, hans skarpe vid og hans akademiske integritet vil blive stærkt savnet. Ære være hans minde.

Wulf Kansteiner blev 61 år og efterlader sig en hustru og to børn.